 |
|
Én milliard kr. til innovation og ny teknologiVidenskabsministeriet11/02-2004 Over de næste tre år anvender regeringen én milliard kr. til at udvikle og modne de nye teknologier, som morgendagens virksomheder og beskæftigelse skal basere sig på. Indsatsen tilgodeser især mindre og mellemstore virksomheder. Midlerne fordeles gennem nye resultatkontrakter, som Rådet for Teknologi og Innovation og Videnskabsministeriet har indgået med ni GTS-instititutter (Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter) for perioden 2004-2006. Der er blandt andet fokus på udvikling af robotteknologi og intelligente sensorer til smart, effektiv industriel produktion og på mikro- og nanoteknologi, hvor potentialet er stort for nye, højteknologiske produkter. Målgruppen er primært de mindre virksomheder, som typisk ikke selv teknologiudvikler i større skala. Kontrakterne indebærer, at GTS-institutterne over de næste tre år i alt modtager 725 mio. kr. fra Videnskabsministeriet. Hertil kommer, at institutterne selv tilvejebringer yderligere 250 mio. kr. til finansiering af aktiviteterne. Dels i form af egne midler, dels i form af midler fra internationale forskningsprogrammer. Rådet for Teknologi og Innovation har som noget nyt gennemført en samtidig fordeling af bevillinger til alle GTS-institutter og blandt andet taget hensyn til de enkelte institutters evne til at skaffe privat medfinansiering af teknologiprojekter. - Vi skærper konkurrencen om midler og kravene til projekternes nyttevirkning for erhvervslivet. Målet er at få endnu større, samfundsmæssige gevinster af de offentlige investeringer i teknologisk service i de kommende år, siger adm. dir. Fritz Schur, der er formand for Rådet for Teknologi og Innovation. De nye kontrakter er tilpasset en ny struktur, idet dk-TEKNIK Energi & Miljø indfusioneres i FORCE Technology, mens Bioteknologisk Institut er blevet opsplittet: De fødevareteknologiske aktiviteter videreføres af Teknologisk Institut, mens de molekulærbiologiske aktiviteter videreføres i Bioneer, et nyt selskab ejet af DTU. De nye principper for resultatkontrakter med GTS-institutter er et af initiativerne i regeringens handlingsplan Nye veje mellem forskning og erhvervsliv, der blev lanceret sidste efterår. Om Rådet for Teknologi og Innovation Rådet for Teknologi og Innovation er nedsat af Videnskabsminister Helge Sander og skal rådgive ministeren om indsatsen for at styrke den fremtidige vækst og innovation i erhvervslivet. Herudover har rådet blandt andet til opgave at indgå resultatkontrakter med og bevilge midler til GTS-institutterne. Rådet har ni medlemmer, formand er Fritz Schur Gruppens adm. direktør, Fritz Schur Jr. Fakta om GTS-institutterne i den teknologiske service De Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter udvikler og formidler ny teknologisk viden. Institutterne er private almennyttige institutioner, der på almindelige markedsvilkår sælger teknologisk viden og kompetence til erhvervsliv og myndigheder. GTS-institutterne udgør hjørnestenen i den teknologiske service. Institutterne modtager en begrænset offentlig medfinansiering, så de kan stille en teknologisk infrastruktur til rådighed for danske virksomheder, herunder især de små og mellemstore virksomheder. Den teknologiske service og GTS-institutterne har i løbet af de seneste 10-15 været igennem en betydelig omstillingsproces. Antallet af institutter er i perioden faldet fra 30 til ni. Det er sket gennem en række sammenlægninger, som har skabt mere robuste og internationalt konkurrencedygtige institutioner. Samtidig er GTS-institutterne gået fra at være overvejende offentligt finansierede forsknings- og prøvningsinstitutioner til at være professionelle, markedsorienterede videnservice-virksomheder med en begrænset offentlig medfinansiering. Den offentlige bevilling udgør i dag i gennemsnit ca. 11% af GTS-institutternes samlede omsætning. Den primære del af institutternes omsætning - ca. 75% - stammer fra kundeopgaver udført for virksomheder og institutioner på almindelige kommercielle vilkår. De sidste 14% af omsætningen er projektmidler, som institutterne henter fra nationale og internationale forskningsprogrammer i konkurrence med andre forskningsinstitutioner. |
|
|
||||||||
 |
|
|
|
© 2005 Datahjælp & nem-hjemmeside.dk |
